Reffen CO:Play giant

REFFEN CO:PLAY GIANTSTORE – CPH ELITE er et københavnsk elitecykelhold, som er et resultat af fusionen mellem Amager Cykel Rings elitehold Team CO:Play Giantstore og Ordrup Cykel Clubs A‑elitehold Reffen Tscherning Elite Cycling. To markante miljøer med dybe rødder i hovedstaden er nu samlet i ét ambitiøst setup, med ABC som en naturlig del af samarbejdet og med stærke junior- og dameelitehold i ryggen.

Missionen for holdet er klar: at blive Danmarks bedste klubhold og det oplagte valg for ryttere med base i København. Hovedstaden er holdets hjemmebane, og deres nuværende sponsorers rødder forstærker den identitet, holdet er bygget op omkring. Cykelholdet søger hele tiden nye partnerskaber for at kunne indfri ambitionen om at tage næste skridt op og etablere holdet på kontinentalniveau, hvilket vil åbne døren til større internationale løb og måske en dag deltagelse i PostNord Danmark Rundt.

Holdet ledes af Jesper Thisen og Palle Campagner, som tilsammen bringer mange års erfaring med talentudvikling.

Følg holdet her.

  • Bliv sponsor for REFFEN CO:PLAY GIANTSTORE – CPH ELITE
    Som sponsor bliver du en del af et ambitiøst københavnsk eliteprojekt, hvor to af hovedstadens stærkeste cykelmiljøer er samlet i ét kraftfuldt setup. Vi arbejder målrettet mod at blive Danmarks bedste klubhold – og mod at tage skridtet til kontinentalniveau i 2027.

    For at nå dertil søger vi partnerskaber med virksomheder, der vil være med på rejsen.

    Som sponsor får du:

    • Eksponering i et voksende og professionelt elitecykelmiljø

    • Synlighed på tøj, biler, sociale medier og til løb i både Danmark og udlandet

    • Mulighed for aktivering gennem events, netværk og storytelling

    • En stærk Københavner-profil, der matcher vores rødder og identitet

    • Muligheden for at støtte talentudvikling, frivilligt engagement og ambitiøs dansk elitesport

    Holdet står midt i en vigtig opbygningsfase, hvor relationer og samarbejdsaftaler er vigtige. Vil du med på holdet, og være en del af næste kapitel?

    Kontakt os og hør mere om mulighederne ved et partnerskab: alticc@alticcagency.com